Hvem er vi

I svømmeklubben “Vandhundene” har vi fokus på AT HOLDE SIG I BEVÆGELSE og derved
styrke krop, sind og relation
– dette både for medlem, instruktør, bestyrelse og klubbens organisering.
Vi glæder os til at se dig eller dit barn som medlem i vores lille svømmeklub.

PROFIL
Svømmeklubben Vandhundene i Lemvig er en lille idrætsforening, der bygger på disse hjørnesten:
* frivillighed & engagement
* synlighed & forældresamarbejde
* vandglæde & bevægelse
* fællesskaber & klubånd

DGI
Vi er medlem af DGI, hvor vi hører til afdelingen Vestjylland.
DGI-svømning og Dansk Svømmeunion har valgt samt beskrevet 5 færdigheder, som deres svømmeuddannelser er bygget op omkring.
Vandhundenes instruktører tager afsæt i disse 5 færdigheder, som er:
1) Grundlæggende færdigheder
2) Balance
3) Bevægelse
4) Vejrtrækning
5) Elementskift

KOMMUNIKATION
Synlighed og kommunikation skal der til, så forventninger bliver afstemt.
I Vandhundene sker dette gennem:

HjemmesidenVi håber, at vores hjemmeside informerer bredt og godt om svømmeklubben. Holdtilmelding sker også her.  
FacebookVandhundene har en profil på Facebook.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100057592893245  
E-mailDu er altid velkommen til at skrive til bestyrelsen på
mail@vandhundene.dk  
KioskområdetTorsdag – i børneholdenes træningstid – bestræber vi os på, at der i de første uger efter ny sæsonstart vil være et medlem fra bestyrelsen til stede i kiosk-området for
en snak eller svare på eventuelle spørgsmål.

FORÆLDRESAMARBEJDE
Under træningen:
* Vi ser meget gerne, at mor eller far bliver i kioskområdet, mens børneholdene er til svømning.
Det giver en tryghed for det enkelte barn og det er samtidigt godt for instruktøren at vide, at
der er en forælder i nærheden.
* Dog er forældre med barn på holdet HALETUDSERNE (i starten af en sæson) meget velkomne i svømmehallen under træning. Et stoleområde nær bassinkanten er reserveret til disse forældre.
I løbet af året:
* I forbindelse med større arrangementer, såsom mærkesvømning, vand-disko m.m. kan der være brug for forældrenes hjælp til praktiske opgaver på land.

Kontakt

Har du spørgsmål, gode idéer eller andet til svømmeklubben Vandhundene Lemvig
kontaktes bestyrelsen via denne e-mailadresse – mail@vandhundene.dk

Alle vores hold træner i Lemvig Idræts- og Kulturcenter.
Find vej – klik her

Bestyrelsesmedlemmer:
Formand – Charlotte Djørup Madsen (mor til børn på Haletudserne)
Kasserer – Laura Hillersborg (mor til børn på Hajerne)
Medlem – Noor Eqbal (far til børn på Haletudserne)
Suppleant – ledig (er du frisk så kontakt bestyrelsen)